Midt på den flade, frodige vestlollandske slette ligger i nærheden af stationsbyen Søllested den historiske Søllestedgård. En smuk, næsten to hundrede år gammel lindeallé fører fra sognevejen op mod hovedbygningen og giver stedet ynde og karakter. Mod nord, øst og vest er gården omgivet af skove, der lukker for udsigten, men over skovene ser man, fra hvilken side man end nærmer sig stedet, gårdens høje, slanke tårn med den ejendommelige løgkuppel, der virker så fremmedartet i det typiske lollandske landskab.

- således indleder lærer og lokalhistoriker Svend Jørgensen sin beskrivelse af Søllestedgård i bogen "Lolland-Falsters Herregaarde i fortid og nutid"

Beskrivelse er fra 1938, men kunne gælde den dag i dag.

Maleri af det gamle Søllestedgård som det så ud før den nye hovedbygning blev opført 1859/60. – Foto J. Grytner efter maleri i privateje på Søllestedgård.

Søllestedgårds kendte historie kan føres tilbage til midten af det 1500 århundrede – en lang række af godsbesiddere, der med mere eller mindre held har forvaltet det omfattende gods.

Fra 1784 ejedes godset af Baron Adam Knuth, og med ham kom der nyt liv og initiativ til den gamle gård. Han udbedrede den da forfaldne hovedbygning, der i den skikkelse, han gav den, stod indtil 1859. Under Adam Knuth lykkedes det også ved mageskifte og udskiftning at få mere samling på det spredte bøndergods. Han anlagde veje på godset og indførte moderne dyrkningsmetoder. Han anlagde også en ny have omkring hovedbygningen og plantede den prægtige lindeallé, der endnu i dag pryder haven.

1805 solgte Baron Knuth godset til proprietær Jacob Kølle, der dog kun beholdte det 5 år. Han indrettede sin bolig i godsets mejeribygning og lod hovedbygningen forfalde, indtil han ved mageskifte afhændede det til Jørgen Jørgensen fra Vintersborg.

Da Jørgen Jørgensen i 1810 mageskiftede Vintersborg med Søllestedgård blev begge gårde vurderet og der blev udarbejdet jordebøger over bøndergodset. Søllestedgård vurderedes ved den lejlighed til 340.000 Rigsdaler, og Jørgen Jørgensen måtte give 212.000 Rigsdaler i bytte. Til hovedgården hørte da 67 Tdr. Hartkorn, medens bøndergodset udgjorde 337 Tdr. Hartkorn.

Iflg. jordebogen hørte der til Søllestedgård 44 gårde og 73 huse samlet i landsbyerne Søllested, Troelsesby, Skovlænge, Ullerslev, Tjennemarke og Abed.

Søllested by: 4 gårde 8 huse

Troelseby: 5 gårde 12 huse

Skovlænge: 11 gårde 14 huse

Ullerslev: 7 gårde 10 huse

Tjennemarke: 9 gårde 15 huse

Abed: 8 gårde 14 huse

I Aaret 1805 solgte Grev Knuth Søllestedgaard til Proprietair J. Bølle, som lod Alt der forfalde. I Aaret 1810 mageskiftede han og min salig Fader saaledes, at Bølle fik Vintersborg, Fader Søllestedgaard. ………….

Min salig Fader havde ejet Vintersborg siden 1804, og i disse sex Aar havde det lykkedes meget godt for ham at sælge Bøndergodset til Fæsterne, og den Sum, hvortil dette blev udbragt, anvendte han nu til Afbetaling paa Søllestedgaard …………

…...min Fader, Jørgen Jørgensen – født den 20. januar 1770, død 57 Aar, gammel, den 8. maj 1827 – var Søn af Lars Jørgensen, Forpagter af forskjellige Gaarde her i Landet, som Juellinge, Ulriksdal og Anderstrup, og nedstammer fra en velhavende Selveierfamilie i Nørreherred; Lars Jørgensens Fader skal have heddet Jørgen Larsen…………….

Den 1. maj 1811 flyttede mine Forældre dertil med deres sex Børn: Juliane Frederikke, Karen Marie, Laurine Dorothea, Ane Birgitte, Georgia Margrethe og mig, Laurits; den ældste var 12 og den yngste 1 Aar…..

….. saavidt jeg veed og har hørt, flyttede Familien glad og tilfreds ind paa Søllestedgaard, hvor den fik en langt smukkere og bedre Bolig, end den havde haft paa Vintersborg, og det var ikke vanskeligt at reparere og istandsætte Vaaningshuset, som for syv Aar siden i Knuths Tid havde være i smuk og elegant Stand. Børneflokken forøgedes her med tre Børn, nemlig Clausine Leonora, Claus Theophil og Christian Anthon……….Der var nu et yndigt Huus og et ualmindelig lykkeligt Hjem paa Søllestedgaard.

- Som et Bevis paa Bøndergodsets Værdi i den Tid, (1827) vil jeg blot anføre, at, da den gamle Rasmus Kok i Skovlænge døde, som var Fæster af den Gaard, jeg senere har solgt til Niels Friis, afstod hans Enke Gaarden imod at erholde nogle Skjæpper Korn aarlig og frit Huusly; men det var ikke muligt paa nogenlunde rimelige Conditioner at faae en Fæster til den.

Den stod ledig i et halvt Aar, og først i Foråaret 1832 fik vi en Huusmand, Ole Nielsen fra Hellinge, til at overtage den uden Indfæstning og imod, at vi leverede ham det fornødne Sæde- og Fødekorn til Høsten ………

Folkehold på Søllestedgård omk. År 1900 – foto Højreby Lokalarkiv

Efter at min Fader havde afløst Gaardmandshoveriet, havde han paalagt Fæstehuusmændéne et temmelig betydeligt Hoveri, som bestod, dels i Ugedage - 7 à 8 Mand daglig en deel Høstdage - dels i 200 Favne Gjærdes Vedligeholdelse af hver Huusmand. Af faste Folk blev der derfor kun holdt med Kost og Løn to Karle, to Drenge, een Avlskarl og Røgtere. Lønnen var dengang kun 25 rigsdaler om Aaret til en Karl, 10 Rigsdaler til en Dreng og 14 Rigsdaler til en Pige.

Denne ringe Folkeløn var saaledes, med Undtagelse af Kjøbmandsregning for grove Varer, den eneste Pengeudgift til Gaardens Drift; der blev ikke givet en eneste Skilling ud enten til Dagleiere eller til nogetsomhelst Accordarbeide og saaledes heller ikke udført noget andet Arbejde ved Gaarden end hvad der kunde gøres ved Hjælp af de daglige Folk……… 

Det var med veemodige Følelser, jeg bestemte mig til at jævne det kjære, gamle Huus med Jorden og bygge et nyt ….

…. min gode Grethes Fødselsdag, den 18. marts 1859, havde vi den sidste Glædes- og Familiefest i det gamle Huus, og kort efter begyndte vi Nedbrydningen, efter at vi med Bedstemoder, Tanter og Børn vare flyttede over i Meieribygningen, hvor vi boede næsten hele Sommeren, for at jeg daglig kunde have Tilsyn med Byggeriet…….

Den 19. oktober 1860 holdt vi i en saare glædelig Anledning den første Familiefest i det nye Huus, idet vi feirede vor ældste Datter Julies Bryllup med Forpagter Suhr paa Berritzgaard.

Denne nye, gode og solide Bygning har, naar jeg medregner Kjørsler og alt mit eget Arbeide, Muursteen til fuld Pris fra mit eget Teglværk, kakkelovne og Alt, hvad der kunde benyttes af den gamle Bygning, kostet 24,728 Rbd. 5 Mk. 2 Sk., hvilket af Bygningskyndige ansees for at være overordentlig Lidt.

John Grytner