Højreby Lokalhistoriske Arkiv- var tidligere en selvejende institution,
men fra 1999 en institution under Højreby kommune - fra 2007 under Lolland
Kommune.
Arkivet blev oprettet i 1986 med udgangspunkt i Vesterborg arkivs samlinger.
Arkivleder:
John Grytner
Nakskovvej 224
4900 Nakskov
tlf. 54 956635
Arkivets arbejdsområde er gamle Højreby kommune
og omfatter sognene - Søllested, Skovlænge, Gurreby, Vesterborg, Halsted,
Avnede, Landet og Ryde.
Arkivet er beliggende i det tidligere alderdomshjem, hvor vi har en række
lokaler på første sal.
Vores opgave er bl.a., at fremme kendskabet til og styrke interessen for lokalhistorien i Højreby kommune, at indsamle, registrere og stille det indsamlede til rådighed for offentligheden efter gældende regler.
Alle der har interesse i lokalhistorie, eller slægtsforskere der leder efter stof til slægtshistorien, er således velkomne på arkivet.
Arkivets samlinger er tilgængelige, og vi følger de samme tilgængelighedsregler som landsarkiverne. Arkivlederen har ret og pligt til at lukke af for adgang til arkivalier, der måtte komme for tæt på enkeltpersoners privatliv. Besøgende har derfor ikke adgang til, på egen hånd, at gennemgå magasinerne. Arkivets medarbejdere har tavshedspligt, og når de starter i arkivet underskriver de en "tavshedserklæring på tro og love".Højreby Arkiv er medlem af den landsdækkende sammenslutning af lokalarkiver, der i daglig tale kaldes SLA. Sammenslutningen omfatter både store og små arkiver og er med til at højne kvaliteten i arbejdet med bevaringen af vor fælles kulturarv.